Mere information


Opløsning - er mit foto godt nok til billed på lærred?

Du kan trygt uploade dit foto, for størrelsen tjekkes automatisk, og du kan kun bestille dit billed på lærred i en størrelse dit foto kan klare. ALLE fotos tjekkes også manuelt inden vi sætter dem til print, og vi tager altid kontakt, hvis resultatet ikke bliver godt. Skulle du alligevel ikke blive tilfreds, er det helt i orden, så kan vi enten lave et nyt foto på lærred til dig, eller give dig pengene retur.

SUMOpix bedømmes på Trustpilot. Vi har over 400 anmeldelser, hvor langt de fleste er glade tilfredse kunder. Vi har en gennemsnitskarakter på 9,9 af max. 10, hvilket betyder vi har 5 ud af 5 mulige stjerner. Vore priser starter fra 163 DKK. 


Du behøver som sagt ikke have forstand på Megapixels for at bestille et billede hos os, men kender du lidt til det kan du se lidt info her.

Megapixels
2 MP
4 MP
6 MP
12 MP
20 MP
25 MP+
Vejl. max størrelse
40 x 60 cm billede
70 x 100 cm billede
100 x 150 cm billede
120 x 180 cm billede
130 x 250 cm billede
Ingen øvre grænse
Et billedes størrelse måles i Megapixel.
Du kan se antal megapixels på denne måde: Højreklik på billedet og vælg: Egenskaber > Detaljer > Dimensioner. Her står fx. 1200 x 1000 (= 1,2 Megapixel).

Vi anbefale ikke mobilbilleder større end 60x80cm

Hvordan leveres et billed på lærred?

Alle billeder på lærred leveres opspændt på træramme (blindramme) og med beslag til ophæng vedlagt. Vi sender dit foto på lærred i kraftig 3-lags emballage, så dine billeder kommer sikkert frem. Skulle uheldet alligevel være ude, så sender vi naturligvis et nyt lærredsbillede til dig - uden beregning.

Hvad er leveringstiden på foto på lærred?

Vores normale leveringstid er 3-5 arbejdsdage. Skal du bruge billedet hurtigere kan du vælge ekspress produktion, så afsendes dit billede på lærred indenfor 24 timer (forbehold for weekend og helligdage).

Lyddæmpende materiale

Vi kan indsætte akustikforbedrende materiale bagpå dit billede på lærred, så du får bedre akustik. Akustikpaneler er ofte både utiltalende og dyre. Med lyddæmpende billeder på lærred får du en løsning, der kombinerer den akustiske forbedring med flot fotokunst.

Jeg ønsker en hvid eller sort kant i stedet for ombøjet billede

Normalt ombøjer vi billederne sådan at motivet på et billed på lærred forsætter rundt om kanten. Dette giver en rigtig god effekt, og billede får en flot dybde. Hvis du ikke ønsker dette, har vi mulighed for at lægge en sort eller hvid kant på dit billede. Hvis du ønsker en sort kant på dit billede, vælges denne under beskæringen når du bestiller. Ønskes der en anden farve, kan dette skrives i kommentarfeltet i indkøbsvognen.

Behøver jeg en svæveramme udenom mit billede?

Det er smag og behag om man ønsker svæveramme. En svæveramme giver en god afslutning på dit foto på lærred. Vi tilbyder svæverammer i sort, sølv og guld. Du kan vælge svæverammer til 200 forskellige størrelser - eller opdelte fotos på lærred. Rammen sættes udenom det færdige billede. Lærredsbilledet fæstnes med skruer i rammen, og kan let afmonteres.


Hvad gør coating for mit billede på lærred?

Vi kan tilbyde at coate billeder på lærred. Vi benytter her en anden type print, nemlig latexprint, dette gør lærredet mere resistent, og kan tørres af med en hårdt opvredet klud. Desuden efterlader det lærredet en anelse blankt. Når du får coated dit lærredsbillede holder dit foto også farverne endnu bedre, hvis det udsættes for direkte sollys.

Hvad betyder "brandhæmmende behandling"?

Vi tilbyder også brandhæmmende behandling af dit lærredsbillede. Dette kan ikke ses på billederne, da det er en klar væske vi påfører lærredet.

Hvad menes med "tykkelse" på lærredsbilleder?

Du vælger selv tykkelsen af trærammen, som lærredet spændes op på. Vi tilbyder dig 2, 4 eller 8 cm tykke rammer. Rammetykkelsen bestemmer dybde fra væggen og ud. (Dette er altså ikke en ramme udenom billedet, men selve den træramme, som dit foto på lærred bliver spændt op på - denne er ikke synlig). Ønsker du derimod en pynteramme om dit billede, læs da om svæverammer herover. De tykke lærredsbilleder giver en rigtig lækker og eksklusiv effekt!

Vedligehold af billeder på lærred

Du kan aftørre et billed på lærred forsigtigt med en tør klud eller meget blød børste. Hvis billeder på lærred er coatede kan du aftørre det med en hårdt opvredet klud.

Jeg mangler et godt motiv

Helt fint, vi har flere millioner gode motiver i vores billedbank, så der er noget for enhver smag. Alle motiverne er gratis at benytte til billede på lærred, og de egner sig allesammen til print i storformat. Se vores billeder her!